Det er nok de færreste der kender til den belgiske kunstfilminstruktør Olivier Smolders, og de surrealistiske og svært tilgængelige kortfilm han har lavet de sidste tyve år. Black Night (Nuit Noire) er hans første længere film – lige godt halvanden time, for at være eksakt – skudt med et ”billigt” DV kamera, men manipuleret således at det med lidt god vilje ligner en dyr og professionel 35 millimeters film.

Black Night er en cocktail af kuriøse drømmesekvenser, syrede metaforer, excentriske karakterer og en fuldstændig mangel på narrativ logik … præcis som man kan forvente af en fransk (okay, belgisk!) kunstfilm! Filmen åbner med et par gamle mænd, tvillinger, der lukker op for et lille kasseteater med to små børnedukker – hop til en række vilkårlige klip med insekter – og tilbage til kassen, men nu er det virkelige børn, en dreng og en pige. Så er scenen ligesom sat, og man har en forestilling om hvad man kan forvente af de næste halvanden time.

Pigen dør under usagte omstændigheder, og vi følger drengen, der nu er voksen, i hans liv som konservator på det naturvidenskabelige museum, hvor hans dag går med at katalogisere insekter og sommerfugle. Dag er måske så meget sagt, for vi befinder os i en aparte parallelverden, hvor der er mørkt hele tiden, og solen kun kigger frem fra en solformørkelse få sekunder hvert døgn. Der hersker en lettere klaustrofobisk og svedig stemning, hvor hovedpersonen, Oscars, liv følges af regler han ikke selv har stukket ud, og  af en konstant udtalt paranoia over at blive overvåget – hvilket sikkert ville have gjort Kafka stolt.

Oscar er eneboer, og bange for verdenen uden for døren. Han bevæger sig i skyggerne, og nærmest paralyseres af frygt hvis man møder uvante forhindringer på sin vej – som f.eks. hvis der kommer en gående imod ham på vejen. Oscars liv og arbejde er det samme – derhjemme opdrætter han alskens eksotiske insekter, og på arbejdet spidder han dem på små nåle, og skriver navn på dem.

En dag finder Oscar (Fabrice Rodriguez) en nøgen afrikansk kvinde, en vagt fra museet, i sin seng – dødssyg og talende på et, for ham, uforståeligt sprog. Dette er starten på enden for Oscar, der forsvinder hovedkulds ned i en malmstrøm af mareridtsagtige scenarier med alt hvad genren kan diske op med af kæmpekokoner, forføriske skolepiger, hjemsøgende spøgelser og evindelige sort/hvide flashbacks.

Black Night er en Tour d’Force af ilde fragmenterede ideer og visioner, tilsat en uvant stor mængde tilfældige billeder af insekter og cirkusdyr. Der er ingen logik i historien, og man vil gøre sig selv en tjeneste ved ikke at sætte sig til rette med slik og popcorn – for det er ikke den slags film. Det er som en David Lynch film når han er mindst sammenhængende, og man skal bestemt være i ’det humør’ når man ser den. Dermed ikke sagt at den ikke er værd at se – for det er den … måske (?) – det er bestemt et alternativ til det vi normalt ser i flimmeren!

+ Spændende alternativ
+ Fabrice Rodriguez er faktisk rimelig troværdig
Langt de fleste vil uden tvivl synes den er utålig
Ser ofte billig ud
Historien … giver ingen mening!

karakterskala_05

Black Night

Belgien, 2004, Surrealistisk kunstfilm
DVD : 90 minutter

Instruktør og Manuskript: Olivier Smolders
Skuespillere: Fabrice Rodriguez, Marie Lecomte og Yves-Marie Gnahoua m.fl.

Venligst stillet til rådighed af Cult Epics

.

På DVD’en finder man denne lille filmisk installation, der i slørede ord fortæller hvad Black Night (måske) handler om:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here