Home » Film & TV » Ærens dage

Ærens dage

Posted by on April 29, 2009 in Film & TV - Comments Off

Instrueret af Rachid Bouchareb
Skuespillere: Jamel Debbouze, Samy Naceri m.fl.
DVD: 118 minutter
Udgivelsesdato: maj 2009
Udgivet af Criterion Film

Producentens beskrivelse:

Anden Verdenskrig er fortsat en tilsyneladende uudtømmelig kilde til stærke dramaer. Rachid Boucharebs gribende film kaster et skarpt lys på en af krigens glemte fortællinger – nemlig den om soldaterne fra de nordafrikanske lande, der havde en stor andel i befrielsen af Frankrig. Optændte af drømmen om et bedre liv og af de franske idealer om frihed, lighed og broderskab blev de brugt som kanonføde. De fik ikke orlov, de blev ikke forfremmet, og af efterkrigstidens regeringer blev de oven i købet frarøvet deres pension.

Fire af fransk films største stjerner med rødder i Algeriet og Tunesien – bl.a. Jamel Debbouze fra ”Den fabelagtige Amélie fra Montmartre” – har sikret finansieringen af en storfilm med episke krigsscener om det kontroversielle emne, som den franske regering stadig fejer ind under gulvtæppet.

Filmen var i hovedkonkurrencen i Cannes 2006, og alle 4 hovedpersoner vandt i forening prisen for bedste skuespiller.

Comments are closed.

© 2012 Metrokult - Kunst, Kult & Popkultur. All rights reserved. Icons by Komodo Media.