Det er en lang vej, det er et stort arbejde, og man skal ikke regne med, at indtægten er noget, man kan købe meget brød og smør for. Men vil man – vil man virkelig – så er det med at komme i gang. Og bogen her følger dig hele vejen fra ide til research og skrivning og forlag og redigering og udgivelse, også hvis du selv vil gøre det. Leveret af en erfaren skribent, som selv har lavet de fleste af fejlene, så hun nu ved, hvordan man gør!

Om det er et bevidst eller ubevidst valg, så introducere bogen sig på coveret som en håndbog for alle der gerne vil skrive en bog – og “få den ud”! Men det er faktisk først når man går i gang med selve teksten, at det går op for én at den henvender sig til journalister – og fokusere hovedsageligt på faglitteratur, med vægt på biografier og andre researchtunge forgreninger af forfatterfaget. Det kunne godt have stået på coveret! Og når nu bogen handler om de journalistiske vinkler, savner denne læser et kapitel om jura og etik … hvad må man egentlig, når man skriver, og hvad er god/dårlig stil.

Få din bog ud! er spækket med gode tips, ideer og afprøvede fremgangsmåder, skrevet i et letforståeligt sprog så alle, ikke kun journalister, kan være med. De fire meget forskellige journalistforfattere der bliver interviewet til bogen, har alle guldkorn de generøst deler ud af, og man får lyst til at høre mere om dem. Især er kapitlerne om det forjættede land, forlagsbranchen, spændende læsning. Metrokults mange skrivelystne læsere bør overveje denne bog.

Skrevet af: Pernille Nørregaard
238 kr. – 242 sider
Udgivelsesdato: 12. November 2010
Udgivet af Forlaget Ajour

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here